Da mine forældre tog til Knoxville for at arbejde, boede jeg hos min fars mor. Hun var streng – den type, der stivnede og strøg kjoler. Jeg skulle sidde mere, end jeg legede. Åh, jeg var elendig. Jeg kunne godt lide at være ude med dyrene. Jeg kom ind i huset med mit hår trukket ud, båndet af kjolen, beskidt som pokker. Jeg fik altid smæk.
Det burde måske have ændret mig noget mere [at blive mor, red.]. Jeg tænker nogle gange, om jeg var nok hjemme hos mine børn, men det kan jo ikke nytte noget nu, for det kan jo ikke ændres. De har da overlevet.
Kun kvinder, børn og hunde er elsket ubetinget. En mand er kun elsket under den betingelse, at han giver noget.
Du er kun så glad, som dit mindst glade barn.
Man skal altid ta’ kvinder så smukke, at de er til at komme af med igen.
Mine forældre har været der for mig, lige siden at jeg var 7 år.