Og hvad mon der sker, når man skal bort? Når livets skjorte bli´r for kort? Hvor mon den er den røde tråd? Man må for fa´n da bli´ til noed!
I min alder gør man sig nogle tanker om efterlivet. Jeg er mest tilbøjelig til at tænke, at der ikke er noget, men sommetider kan jeg ikke lade være med at sætte fantasien i sving. Min gode veninde Ulla Steen siger, at hun tror, at alle vi, som kan lide hinanden, mødes i den store englebar, hvor vi er ventet. Jeg ser mig selv ankomme til den englebar, og der sidder min far, min mand og min søn, og en af dem siger: ”Der har vi Lise. Nu er vi igen fire til en l’hombre.
Folk spørger, om det er svært at spille i beruset tilstand. Det er det ikke, så længe man sørger for også at være det, når man øver.
Træerne vokser ikke ind i himmelen, det vil også bare genere flytrafikken.
Nå men, alting har en ende, og en regnorm den har to.
Det der med at være rockstjerne, det er ikke kun ene sjov. Det er også helt vildt mange penge.
Mine forældre har været der for mig, lige siden at jeg var 7 år.
Alle fodboldspillere er motiveret af penge – dem som siger noget andet lyver.
I årenes løb har de, der har forekom mig at være de mest glade, tilfredse og tilfredse, altid været de mennesker, der har levet de mest udadvendte og uselviske liv.
I bandet drikker vi kun tre genstande om dagen: To guldbajere og en flaske portvin.
Det er noget af det værste ved at blive gammel. At folk tillader sig at dø før én.
Jeg er ikke, hvor jeg vil gerne være, men jeg er stolt over, at jeg ikke er, hvor jeg plejede at være.
Et udviklet land er ikke et sted, hvor de fattige har biler. Det er her, de rige bruger offentlig transport.
Jeg stoler ikke på personer, der er flinke mod mig, men uhøflige over for tjeneren. Fordi de ville behandle mig på samme måde, hvis jeg var i den position.
Sorg er prisen, vi betaler for kærlighed.
Hvis du ikke finder en måde at tjene penge på, mens du sover, vil du arbejde, indtil du dør.
Hvorfor falde for nogen, når du kan falde i søvn
En gentleman er en mand, der kan spille banjo, men som alligevel lader være.
Når man bliver så gammel som jeg og ikke længere har mand eller hund, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, så kan man sidde og blive lidt klogere ved at tænke sig om. Så er tiden inde til at redigere sine erindringer og begynde at iagttage sit liv forfra. Først kommer fortrydelserne, så kommer den uret, man har gjort, fejltagelser, man har begået – og alt det, man kan sidde og ruge over, hvis man i forvejen er i dårligt humør. Men man kan også forstå mennesker og sammenhænge på en ny måde.
Nogle af livets store spørgsmål: Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen og hvor skal vi stille de tomme flasker?
Jeg hørte, at From lagde an på sig selv 2 gange i morges, og selvfølgelig fik afslag begge gange.
Alle, du møder, spørger altid, om du har en karriere, er gift eller ejer et hus. Som om livet var en slags indkøbsseddel. Men ingen spørger dig nogensinde, om du er glad.
Nu støder jeg nok nogen, men cirka 80% af folk er idioter. I det mindste når det kommer til penge.
Livet er som et spil skak. Jeg ved ikke, hvordan man spiller skak.
Forbered ikke stien til barnet, forbered barnet på stien.