I dag kan man nøjes med at vise bar røv i ti sekunder på TV, så er man verdenskendt i Danmark. For 25 år siden krævede det meget mere starquality.
Jeg er borgerlig, men jeg er ikke Venstre-kvinde. Jeg er født borgerlig, og jeg har altid bestræbt mig på, at jeg ikke kan stå på en piedestal og sige, at jeg er arbejder. Det ville være falsk tale. Heller ikke i de mange år, hvor de røde lejesvende huserede og holdt sig for næsen ved tanken om ”Matador” og alt muligt andet, jeg lavede. Jeg er heller ikke bondepige. Jeg er født borgerlig, men derfor kan jeg alligevel godt kritisere borgerskabet og deres skabagtige lader, som jeg let kan se igennem.
Man skal altid ta’ kvinder så smukke, at de er til at komme af med igen.
Man kan komme langt med et smil, men endnu længere med et smil og en revolver
En mand bør kun arbejde 4 timer om dagen, så han kan have tid til at studere kunst og videnskab.
Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!
Jeg klæder mig ikke på for drengenes skyld. Jeg klæder mig på for at kunne stirre på min egen refleksion, når jeg går forbi butiksvinduer.
Ikes problem var, at han var en musiker, der altid ville være en stjerne; og han var en stjerne, lokalt, men aldrig internationalt… så han ændrede navnet til Ike og ændrede mit navn til Tina, fordi hvis jeg stak af, var Tina hans navn. Det var patenteret, som man siger.
At gå i ikke mærketøj og billigt tøj betyder ikke, at du er fattig. Husk, at du har en familie at forsørge, ikke et samfund at imponere.
Forskellen mellem stil og mode er kvalitet.
Jeg kunne godt tænke mig at spille for en italiensk klub, som f.eks. Barcelona.
Hvis du ikke kan spille dem ud af banen, så må du kæmpe dem ud af banen.
En fodboldspiller dur ikke, hvis han ikke kan løbe Fyn rundt uden at trække vejret.
Ingen af os kan bremse tidens gang; og selvom vi ofte fokuserer på alt det, der har ændret sig i de mellemliggende år, forbliver meget uændret, inklusive Kristi evangelium og hans lære.
Jeg er uddannet lærer. Men åbenbart ikke god til pædagogik
Da mine forældre tog til Knoxville for at arbejde, boede jeg hos min fars mor. Hun var streng – den type, der stivnede og strøg kjoler. Jeg skulle sidde mere, end jeg legede. Åh, jeg var elendig. Jeg kunne godt lide at være ude med dyrene. Jeg kom ind i huset med mit hår trukket ud, båndet af kjolen, beskidt som pokker. Jeg fik altid smæk.
Vi laver to shows om aftenen i fem uger. Mange gange går vi ovenpå og synger til dagslys – gospelsange. Vi er vokset op med det…Det giver dig mere eller mindre ro. Det gør mit.
Mange af de største talenter får lov til at sjuske til træning, og når jeg ser ungdomslandsholdet spille, så slår det mig, at mange af dem er meget fokuserede på deres frisurer eller italienske hårbånd.
Jeg havde så mange tømmermænd, at selv akvariefiskene larmede.
Selvfølgelig har jeg ikke noget imod, at sproget forandrer sig, men der skal jo være rimelighed i det, så det ikke bliver den rene gasbeholder. Til gengæld kommer der af og til nye ord til, som jeg ikke ville undvære – for eksempel ”selvfed”. Det er mit nye yndlingsord. Det er et dejligt olieret ord, et præcist ord, der dækker en bestemt type person med udstrakt selvtillid til egne evner.
Ethvert strike bringer mig tættere på den næste home run.
Når du ved, hvordan fiasko føles, så vil du med beslutsomhed jagte succes.
Man har først prøvet at være rigtig stiv, når man vågner ved, at der er en betjent, der er ved at tegne en hvid kridtstreg rundt om én.
Tag fra de fattige, og giv til de rige – og landet bliver rigere. Tag fra de rige, og giv til fattige – og landet bliver fattigere. De fattige har det jo med at klatte pengene væk.
Sorg er prisen, vi betaler for kærlighed.